Praktisk info
Velkommen som forhandler af garn fra CASASOL
Denne side er for dig som forhandler med et unikt log-in. Du kan på denne side finde information om forskellige praktiske ting vedr. bestilling af garn, hvordan du kan få fat på mig, skift af kodeord mm
Skulle du have spørgsmål til valg af garn, strikkefastheder, farver, garnkombinationer eller andet omkring hjemmesiden, så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail info@legarn.dk eller tlf. 30 82 81 91.
Jeg hjælper meget gerne.
Sådan foregår bestillingen af garn fra hjemmesiden
Du finder alle vores garntyper fra CASASOL i “Forhandlershoppen”, under forskelige kategorier. Der kommer løbende nye, så check ind engang imellem.
I teksten under hvert garnprodukt kan du udover at læse om garnets kvaliteter, også finde kvantum for mindstekøb og priser for køb uden moms samt vejl. salgspris. Det er vigtigt for alle forhandlere at prisen på garnet ikke dumpes, men holdes på den vejl. salgspris som et minimum.
Kører man nogle særlige kampagner med en rabat på garnet fra sin hjemmeside, skal det foregå i en begrænset periode og kun ved brug af rabatkode udleveret til sine kunder evt. via nyhedsbrev.
Når du har lagt dine bestillinger i kurven, åbner du kurven og bekræfter dine bestillinger. Du vil indenfor få dage modtage en faktura, som du gerne må gennemgå nøje og hurtigt give besked, hvis der skal ske ændringer eller der er fejl på fakturaen. På fakturaen tilføres også fragten af garnet fra Dragør i Danmark.
Så snart vi har modtaget din bestillingen, afsender vi en ordre til CASASOL i Spanien på dit bestilte garn. I de fleste tilfælde har vi garnet på lager i Dragør og det sendes til dig, så snart vi har modtaget betalingen af fakturaen. I ferieperioder, må du forvente at leveringen af garnet kan tage lidt længere tid. Ikke alt garn og alle farver er på vores eget lager, her må du forvente en restordre leveringstid på mellem 4-6 uger.