Opskrift
Daisy Sjal
Daisy Sjal (særligt til dig som forhandler)
Er designet af Inge-Lis Holst. Hun har designet dette helt lette og meget smukke sjal i vores populære Candy Cotton.
Du har som forhandler mulighed for at købe det til en billigere pris her på siden og sælge opskriften med samtidig slag af garn i din butik til 50 kr.
Jeg søger for at afregne med Inge-lis, så det bliver du på denne måde fri for. Opskriften alene kan også købes af dine kunder på Ravelry hos Holst.knit både på dansk og engelsk.
Det er designet, så det både er smukt på forsiden og bagsiden og størrelsen gør at du kan bære det både som tørklæde, som et lunende sjal omkring nakken eller rundt om hoften.
Størrelser efter vask og blok:
Højde: ca. 70 cm Længde: ca. 160 cm
Garn og garnforbrug i dette kit:
Cotton Candy, 75% GOTS certificeret bomuld og 25% mohair, fra CASASOL
200 g (1 nøgle)
Vejledende pinde: Rundpind 4.5 mm i 80 cm længde
Strikkefasthed i mønster: 18 m og 36 pinde i retstrik (retriller) på pind nr. 4,5 mm = 10 x 10 cm. efter vask og blok.
Arbejdsbeskrivelse: Sjalet starter med et sjalsopslag og strikkes derefter frem og tilbage. Sjalet er strikket i ”striber” af Daisymønstre (stjerner) og retrillestrik indrammet af vandrette masker, og slutter med en kant i lacemønster. Der vil være angivelse af maskeantal efter hvert mønsterskift for bedre at kunne starte korrekt på de enkelte felter. Daisy- og lacemønstrene er beskrevet i både diagram og tekst. Sjalet består af 3 felter med Daisy mønster og 3 felter med retrillestrik, indrammet af rækker med vandrette masker. Det sidste retrillefelt slutter med en lacekant før aflukning.









